Mirakel at ingen kom til skade da murbrokker styrtede ned på Dr. Lassens Gade
Både Brandvæsen og Østjyllands Politi blev fredag aften klokken 18.30 tilkaldt til en etageejendom på Dr. Lassens Gade 17 i Randers, på en melding om, at det pludseligt var raslet ned med murbrokker og tagsten fra bygningen .
Ved ankomsten kunne beredskabet konstatere, at fire biler var blevet ramt af murbrokkerne, og at ingen personer blev ramt.
Østjyllands Politi meddelte umiddelbart efter på Twitter, at der var tale om en såkaldt brandkam, som var styrtet ned fra tagryggen.
Øjenvidner på stedet fortæller, at det er et mirakel, at der ingen personer var i gaden ved nr. 17, da nedstyrtningen skete. Murbrokerne ligger spredt over er større område.
Teknikere på stedet skal nu fastslå, hvad der kan være årsagen.
Kommentarer