Manglede kørekort – mistede bil
En 31-årig mand måtte torsdag vinke farvel til den bil, han for nyligt havde købt, da han klokken 12.26 blev standset af politiet på Stålvej i Randers SV.
En patrulje opdagede, at bilens nummerplader var meldt stjålet, så de dirigerede bilen ind til siden. Her indrømmede den 31-årige, at han havde stjålet nummerpladerne og sat dem på den brugte bil, han for nyligt havde købt.
Det var dog ikke den 31-åriges eneste forseelse. Han havde nemlig ikke kørekort. Og da det var tredje gang inden for et år, at han blev sigtet for det, beslaglagde betjentene bilen med henblik på at konfiskere den.
Kommentarer