Mand uden kørekort svinede betjente til
En 29-årig mand endte med flere sigtelser, da han søndag kl. 11.48 blev standset i sin bil af en patrulje på Skelvangsvej i Randers NV.
Patruljen konstaterede hurtigt, at den 29-årige var frakendt kørekortet, og sigtede ham for kørsel uden førerret.
Det fik manden til at råbe af betjentene og smide ubehagelige gloser mod dem. Opførslen førte til, at patruljen anholdt manden og sigtede ham for at forstyrre den offentlige orden og for fornærmelig tiltale mod politiet.
Kommentarer