Randers By

Mand taget på fersk gerning – sigtet for forsøg på tyveri

En vaks borger kontaktede søndag kl. 18.00 politiet og fortalte, at han netop havde set en mand gå rundt på Sjællandsgade i Randers C, hvor han tog i døren til flere lejligheder. Til sidst havde manden fundet en dør, der var ulåst, hvorefter han gik ind i lejligheden.

En motorcykelbetjent var i området og ankom hurtigt til stedet. Han gik ind i lejligheden, hvor den 91-årig kvinde, som bor på stedet, stod ved siden af en 31-årig mand.

Den 91-årige fortalte, at hun havde opdaget, at manden var lusket ind og var begyndt at rode i hendes håndtaske. Hun havde netop råbt ham an, da betjenten var ankommet.

Betjenten anholdt derfor den 31-årige og sigtede ham for forsøg på tyveri.

Kommentarer