Mand skal strafforfølges i Litauen
Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 11.00 i Retten i Randers en 42-årig mand fra Litauen, der blev anholdt torsdag eftermiddag på baggrund af en europæisk arrestordre med henblik på udlevering til strafforfølgelse i Litauen.
Manden blev anholdt i Aarhus Lufthavn, hvor han ville rejse med et fly til Riga. Han fremstilles fredag i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, indtil udleveringen kan finde sted.
Kommentarer