Mand sigtet for slag med golfkølle og glas
Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 9.00 i retten i Randers en 22-årig mand, der er sigtet for kvalificeret vold begået imod en 26-årige bekendt på en adresse i Randers. Volden skete den 11. februar 2016, hvor to personer opsøgte offeret, der blev slået flere gange i ansigtet og på kroppen med knytnæveslag. Offeret blev også flere gange blev slået i ansigtet og på kroppen med en golfkølle, og fik gentagende slag i hovedet med et glas.
I sagen blev der d. 15. februar 2016 varetægtsfængslet en medgerningsmand, der den 11. april fik 5 måneders fængsel og en betinget udvisning. Den fremstillede har siden gerningsdatoen var eftersøgt. Han blev i nat anholdt ved den tysk/danske grænse, da han forsøgte at komme ind i Danmark.
Kommentarer