Mand råbte af betjent foran politistation
En patrulje nåede mandag omkring kl. 12.00 kun lige ud fra politistationen på Dragonvej i Randers, da en 32-årig mand krydsede vejen til fods lige foran bilen.
Manden kiggede vredt på betjentene og gik hen mod bilen, mens han råbte ”hva’ så?!”. Den ene betjent rullede vinduet ned for at høre, hvad manden ville.
Det fik manden til at gå endnu tættere på bilen og råbe ukvemsord efter patruljen.
Betjentene steg derfor ud, lagde manden i håndjern og sigtede ham for at fornærme politiet.
Herefter kunne de fragte den anholdte de få meter tilbage til politistationen.
Kommentarer