Randers By

Mand og kvinde sigtet for salg af narko

Østjyllands Politi fremstillede onsdag kl. 09.45 en 24-årig mand og en 43-årig kvinde i grundlovsforhør i Retten i Randers.

De sigtes for besiddelse af en større mængde narko med henblik på videresalg, efter Østjyllands Politis specialpatrulje fandt en del salgsposer med amfetamin og kokain på deres adresse i Norddjurs. Derudover blev fundet mange tusinde kroner i kontanter i hjemmet.

Ud over manden og kvindens adresse ransagede politiet også et værksted tilhørende den 24-årige, og her fandt politiet også noget kokain.

Ved grundlovsforhøret, der blev holdt bag lukkede døre, blev de begge varetægtsfængslet i fire uger. Den 43-årige kvinde kærede kendelsen til landsretten.

Kommentarer