Mand kvæstet efter soloulykke på motorcykel
En 45-årig mand fra Norddjurs er i kritisk tilstand efter en soloulykke i Randers SV.
Ulykken skete på Rougsøvej i Ørsted omkring kl. 12.30, hvor den 45-årige mand af ukendte årsager mistede herredømmet over sin motorcykel og påkørte et hus. De pårørende til den 45-årige er underrettet.
Ingen andre kom til skade i forbindelse med ulykken.
En bilinspektør skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken, og Østjyllands Politi kan derfor ikke oplyse yderligere om sagen.
Kommentarer