Randers By

Mand faldt i søvn under madlavningen

En 38-årig mand faldt tirsdag aften i søvn under madlavningen.

Tirsdag aften tæt på kl. 00.00 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var kraftig røgudvikling fra en lejlighed på Steen Blichers Gade i Randers C.

Da patruljen ankom til stedet blev de øvrige beboere i opgangen evakueret, mens brandvæsnet forsøgte at skaffe sig adgang til lejligheden. Da døren ikke blev åbnet, blev den slået ind.

I lejligheden lå beboeren, en 38-årig mand, og sov. Røgen kom fra ovnen i køkkenet, men det stod hurtigt klart, at der ikke havde været ild i noget. Den 38-årige mand forklarede, at han havde været ved at lave mad, men var faldet i søvn, hvorfor de pommes frites, der var sat i ovnen havde fået lige rigeligt.

Den 38-årige mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven og kan se frem til en bøde på 1500 kroner.

Kommentarer