Purhus

Lokalt samarbejde fører til kronjyllandskalender

En kalender, der hjælper flere end bare dig, der skal bruge en ekstra hånd til at holde styr på tiden.

Soroptimist International Randers og Lions Club Purhus er gået ind i et samarbejde – dels for at nyde hinandens selskab og dels for at gøre en forskel for andre. Samarbejdet har resulteret i en årskalender, der skal sælges til gavn for klubbernes velgørende arbejde.  

Hos kvinderne i Soroptimist International Randers har man nogle målsætninger, og det er blandt andet at skabe ligestilling og kvindefællesskaber i verden. Det er også en rigtig kvindeklub, hvor kvinder nyder kvinders selskab.

En anden forening, der målrettet arbejder på at gøre specielt verden omkring Randers til et bedre sted, er Lions Club Randers. Her arbejder foreningens medlemmer for blandt andet at samle penge sammen til forskellige lokale initiativer såsom oplæst lokalradio til læsehæmmede randruasianere og djurslændinge. Fælles for dem er bare, at de allesammen er mænd.

Nu er mænd og kvinder i de to foreninger gået sammen at arbejde mod en bedre verden. I begge klubber havde medlemmerne i nogen tid arbejdet med en idé om at udgive en kalender, der skulle sælges til gavn for klubbernes velgørende arbejde, og da der på flere andre områder har været et godt samarbejde mellem de to klubber, enedes man om at forene anstrengelserne og gøre aktiviteten til et fælles projekt.

Annoncørerne har bakket velvilligt op om projektet og fået skabt et solidt økonomisk grundlag for at skabe en flot kalender. 

Flere penge til godtgørende formål

I begge klubber arbejder medlemmerne vederlagsfrit, således at alle indsamlede midler ubeskåret går til gode formål lokalt, nationalt og internationalt – både Soroptomist International Randers og Lions Club Purhus lever op til sloganet ”0 til administration.”

Klubbernes præsidenter Thomas Kjeldsen(Lions Club Purhus) og Lotte Christensen(Soroptiomist International Randers) udtrykker deres stolthed og stor tilfredshed med resultatet af samarbejdet på tværs af klubberne og ser gerne at gennemføre andre fælles aktiviteter i fremtiden.

Information

Kalenderen sælges for 50  kroner per styk. Den kan bestilles ved at ringe på telefon 51 56 51 01 eller 40 62 11 33 eller ved henvendelse pr. mail til: lotte-christensen@hotmail.com. Endvidere sælges kalenderen fra udvalgte forretninger i Randers og Spentrup.

Kommentarer