Randers-rytterren Mads WürtzSchmidt skifter som forventet til Katusha
Det store danske talent skal de kommende to år køre på WorldTour-niveau, og det bliver på hold med folk som Alexander Kristoff , Tony Martin og Michael Mørkøv..
Med en samlet tredjeplads og endnu en etapesejr i årets Postnord Danmark Rundt, så er der ikke nogen, der tvivler på talentet hos U23-verdensmesteren.
Der har længe været kraftige rygter om det kommende skifte, og holdet bekræftede det så i dag i en pressemeddelelse, hvor Mads Würtz selv udtaler:
– Det her er virkelig en drøm, der bliver til virkelighed. Jeg kunne mærke fra starten, at jeg ikke skulle skrive under lige efter min VM-titel. Det var godt at vente et år til. Da Katusha bankede på døren, så følte jeg, at det var det rette øjeblik og rette hold. Det handler om at træffe det rigtige valg. Det føltes med det samme godt for mig. Jeg er stolt af at være en del af et de bedste WorldTour-hold.
Katusha har i år også haft en anden dansker på holdet, der også har hjulpet ham lidt på vej mod denne beslutning.
– Jeg har mange forventninger. Michael Mørkøv har fortalt mig, hvor god stemningen er på holdet. Jeg vil hurtigt føle mig hjemme, forsikrede han mig om. At der kommer flere unge fyre gør mig også mere tilpas.
Mads Würtz schmidt har skrevet kontrakt med holdet for de to næste sæsoner.
Kommentarer