Randers By

Alle lyntog mellem Aarhus og Aalborg aflyses

Togpassagerer, som mandag skal rejse mellem Aarhus og Aalborg skal væbne sig med ekstra god tålmodighed.

Det skyldes, at en signalfejl ved Randers har fået DSB til at aflyse alle lyntog mellem Aarhus og Aalborg i begge retninger frem til i aften.

På Twitter fremgår det, at fejlen ventes udbedret omkring klokken 18.

– Der kører færre tog mellem Aarhus og Aalborg frem til cirka klokken 18, skriver DSB på Twitter.

Kun lyntog er aflyst, og derfor er der stadig én afgang i timen mellem Aarhus og Aalborg. Der er længere rejsetid end normalt mellem de to stationer, fremgår det af DSB’s hjemmeside.

/ritzau

Kommentarer