Lyn slog ned i hus i Kristrup
En familie i Kristrup fik sig en ordentlig forskrækkelse søndag aften, da deres hus blev ramt af lyn og lavede et kæmpe hul i taget.
Det var ikke alle, der var lige heldige, da tordenvejret rasede søndag aften over Randers. En familie på Juttasvej i Kristrup blev hårdt hårdt, da et lynet slog ned deres i huset, og lavede et stort hul i taget. Det skriver Randers Amtsavis.
– Der var et ægtepar og deres voksne barn i huset, da lynet slog ned, og de var selvfølgelig meget forskrækkede. Tagkonstruktionen har taget skade, og på førstesalen er alle lys-spots faldet ned, fortæller indsatsleder Christian Nøddelund fra Beredskab og Sikkerhed Randers til Amtsavisen.
I de omkringliggende huse gik strømmen, fordi HFI-afbryderne slog fra.
– Vi rykkede ud med fuldt slukningstog, men der var ingen ild. Vi sendte røgdykkere ind, der efterså tagkonstruktionen, tilføjer indsatslederen til Amtsavisen.
Derefter blev et skadeservice-firma tilkaldt, og familien fandt husly for natten hos familie.
– Det sker en eller to gange om året, at vi rykker ud fordi lynet slår ned i et hus her i Randers-området, siger Christian Nøddelund.
Kommentarer