Lokale ildsjæle sikrer tilbud om fibernet til Fårup omegn
I flere år har en gruppe lokale ildsjæle fra området omkring Fårup i udkanten af Randers Kommune kæmpet for at få fibernet til egnen. Takket være indsatsen og Eniigs fiberbredbåndspulje, der yder tilskud til tyndtbefolkede områder, får omkring 140 husstande nu mulighed for at bestille fiberbredbånd.
140 husstande omkring Fårup har nu chancen for at støtte om fiberbredbåndsprojektet drevet af den lokale ildsjæl Jens Frederik Frederiksen. Jens Frederik og andre lokale har i mange år kæmpet for at få den tidssvarende og fremtidssikrede bredbåndsløsning til området, men beliggenheden og den store afstand mellem husene har indtil nu betydet, at investeringen i at udrulle fibernet har været for stor.
Med Eniigs fiberbredbåndspulje ser ønsket imidlertid ud til at gå i opfyldelse – såfremt minimum 86 husstande tilmelder sig.
– Det er en helt unik chance, vi har fået for at få fiberbredbånd til området. Derfor håber jeg også, at der er opbakning og at folk slår til, mens muligheden er der. Den digitale udvikling går lynhurtigt i dag, og det er supervigtigt for vores område, at vi får noget internet, der slår til i forhold til det behov, vi ser i dag, og det øgede behov, der uden tvivl vil være i fremtiden, fortæller Jens Frederik Frederiksen.
Det er muligt at bestille frem til den 21. juni 2019. Interesserede har mulighed for at møde Eniig, når de besøger området den 3. juni 2019. De holder i nærheden af:
Den 3. juni 2019 kl. 11.00-14.00 – Hammershøjvej 13, 8990 Fårup
Den 3. juni 2019 kl. 15.00-18.00 – Skovagervej 117, 8830 Tjele
Kommentarer