Legeland var en succes – vi ses til påske
Der var lys i øjnene og sommerfugle i maven, da Purhus IF slog dørene op til legelandet i vinterferien. Mange glade børn kom på besøg og boltrede sig i legelandene for henholdsvis små børn og de lidt større børn.
Der blev spillet hockey, leget med hulahopringe, leget fangeleg, jorden er giftig og meget mere. Her var rig mulighed for at have det sjovt med en ven, eller med mor og far. Mange havde medbragt madpakker, som de kunne tage en pause med ude i foyeren.
I legelandet for de små børn blev hele spejlsalen udforsket af de små eventyrere. Der blev hoppet på hoppekøer, leget med bolde, kravlet i tunneler m.m.
I legelandet for de større børn var Legelandets venner også klar med en hjælpende hånd, og satte gang i høvdingebold, fodbold og spring.
Alt i alt var legelandet en succes, og Purhus Idrætsforening glæder sig til en ny omgang til påske!
Kommentarer