Kvindelig prostitueret tilbageholdt på Udlændingeloven
Betjente fra Østjyllands Politis afdeling for Særlige Sager besøgte mandag eftermiddag en adresse i Randers C, hvor de havde mistanke om, at nogle kvinder arbejdede ulovligt. Stedet er et bordel, og i lejligheden traf betjentene to kvinder, der fortalte, at de arbejdede som prostituerede.
Den ene af kvinderne, en 39-årig guineansk statsborger, har ikke tilladelse til at arbejde i Danmark, og hun blev derfor sigtet for ulovligt arbejde og blev anholdt på Udlændingeloven.
Hun kan nu tilbageholdes i 3 x 24 timer, mens Udlændingestyrelsen vurderer, om hun skal udvises.
Politiet har desuden kontaktet Center Mod Menneskehandel, der skal vurdere, om kvinden er blevet handlet.
Kommentarer