Helsted

Kvindelig flugtbilist efterlyses efter færdselsuheld

En kvindelig bilist tog i går flugten efter at have påkørt en ung, kvindelig cyklist. Nu efterlyses hun af politiet.

En 20-årig kvindelig cyklist cyklede i går klokken 07.45 ad Gl. Hobrovej mod nordvest i Randers.

I rundkørslen ved Rødkløvervej kørte en kvindelig bilist ind foran cyklisten, som ved uheldet forstuvede sin ene fod.

Den kvindelige bilist fortsatte lige over i rundkørslen uden at standse. Kvinden kørte ad Rødkløvervej og fortsatte ad Borup Allé, har vidner fortalt til politiet.

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med den kvindelige bilist og efterlyser nu vidner, der kan hjælpe dem på sporet.

Den kvindelige bilist beskrives således:

  • Ung, lyshåret kvinde med lyserøde øretelefoner kørende i en sølvgrå bil.

Såfremt man har været vidne til uheldet eller har oplysninger om det, bedes man kontakte Østjyllands Politi på 114.

Kommentarer