Kvinde slipper for afsoning – vanrøgtsdom gjort betinget
Den 71-årige kvinde, der har været tiltalt for vanrøgt af 61 hunde i Gjerlev nord for Randers, er i dag fredag ved Retten i Randers blevet idømt ét års fængsel. Domen er dog gjort betinget, og kvinden skal således ikke afsone straffen.
Ud over fængselsstraffen blev kvinden frakendt retten til at have med dyr at gøre i 10 år.
Ole Bukhave, som er forsvarer for kvindens havde forinden i retten appelleret til, at strafudmålingen kun skulle være seks-syv måneders betinget fængsel. Imidlertid dømte retten efter anklager Marianne Bichs krav om mindst ét års fængsel.
Kravet fra anklageren bundede blandt andet i, at sagen om hundevanrøgt er uden fortilfælde.
– Der er ingen andre af de sager, jeg har kunnet finde, hvor omfanget af skader og lidelser er så store som i denne sag, sagde Marianne Birch i retten.
Kriminalforsorgen har i en personundersøgelse konkluderet, at kvinden grundet sin alder og helbredsmæssige tilstand ikke er egnet til en ubetinget fængselsstraf.
Randers Netavis har tidligere skrevet en række artikler om sagen. Læse mere her
Kommentarer