Randers By

Kvinde fik stjålet mobil efter ”uheldigt” sammenstød

Arkivfoto.

En 36-årig kvinde fik mandag omkring klokken 16 stjålet sin mobiltelefon, da hun var på indkøb i Lidl på Jernbanegade i Randers.  Kvinden bemærkede to mænd, der kiggede på hende, mens hun talte i telefon på p-pladsen. 

Hun gik herefter ind for at handle, og da hun kom ud igen, kom de to mænd gående mod hende i høj fart. Den ene kom ved et ”uheld” til at bumpe ind i kvinden med sin skulder, hvorefter han sagde ”undskyld”.

Da kvinden kørte fra stedet, opdagede hun pludseligt, at mobilen ikke længere lå i lommen.
Herefter ringede hun til politiet og anmeldte tyveriet.

Manden, der ramte ind i kvinden, beskrives som:

  • Østeuropæisk af udseende, lys hud
  • Ca. 40 år
  • Ca. 175 cm, muskuløs,
  • Kort, sort hår
  • Talte dansk med accent
  • Iført sportsjakke

Kommentarer