Kvinde anholdt efter fund af større mængde amfetamin
Specialpatruljen fra Østjyllands Politi lagde mandag kl. 09.58 vejen forbi en lejlighed på en adresse i Randers. På adressen mødte betjenten en 34-årig kvinde, som har bopæl på adressen.
Kvinden indvilgede selv i, at betjentene kunne ransage lejligheden og fremviste en større mængde amfetamin, som hun opbevarede i sin fryser.
I kvindens bil og lejlighed fandt betjentene flere mængder narko og desuden en ulovlig peberspray. Den 34-årige kvinde blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.
Kommentarer