Kvikt vidne førte politiet til mænd med narko og kniv
En årvågen kvinde ringede straks til politiet, da hun i går klokken 17.15 opdagede nogle mænd, der stod med stoffer på et grønt areal ved Asavænget i Randers NV.
Da patruljen kom frem, fik de kontakt med to af de mænd, kvinden havde fortalt om. Den ene, en 20-årig mand, viste sig af være i besiddelse af en pose hash.
Han blev sigtet for besiddelse af narko. Den anden, en 27-årig mand, var i besiddelse af en foldekniv og blev sigtet for brud på knivloven.
Kommentarer