Kommunernes indkøb har en klimabelastning svarende til knap alle personbiler i Danmark. De har derfor et stort ansvar for at sikre, at klima bliver et centralt parameter i alle kommunens mange forskellige typer indkøb, så udledningerne kommer ned.

Stort set alt forbrug er forbundet med udledning af drivhusgasser. Det gælder i stor skala i kommunerne, som hvert år køber varer og services for knap 100 mia. kr. Klimaaftrykket fra kommunernes indkøb er forbundet med en udledning på godt 6 mio. tons CO2e, hvilket svarer til lige knap den årlige udledning fra alle personbiler i Danmark.

”Kommende byråd og kommunalbestyrelser har en nøgleopgave her. De råder over en betydelig indkøbsmuskel, hvor de kan gøre en stor forskel ved at træffe klimarigtige valg,” siger Tobias Sørensen, klimaanalytiker i CONCITO.

Klimabelastningen fra kommunerne indkøb kommer f.eks. fra bilerne i hjemmeplejen, betonen til nye daginstitutioner, måltiderne som serveres til børn og ældre eller arbejdsbeklædning og IT-udstyr til ansatte i kommunerne for at nævne nogle udvalgte.

CONCITO har udgivet 14 klimakrav, som klimaambitiøse kommunalpolitikere bør tage med i det politiske arbejde for klimaet her og nu. Et centralt krav er kommunens indkøb, hvor der skal træffes langt flere klimarigtige valg inden for de områder, som belaster klimaet mest.

Mål og virkemidler for de mest klimabelastende indkøb

Det er især byggeri, transport og indkøb af varer og kantinedrift/fødevare, som er forbundet med højt klimaaftryk i kommunerne. Forbrug af el og varme har også en høj klimapåvirkning, men i takt med at produktionen af el- og varme bliver grønnere, vil klimabelastningen herfra falde yderligere de næste år.

Et potentielt effektfuldt virkemiddel til at reducere klimabelastningen fra kommunernes forbrug er en intern CO2-afgift, som har til formål at vise den reelle pris, når klimabelastningen prissættes.

”Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne får tænkt klima ind i alle beslutninger og får det forankret i alle dele af forvaltningerne,” siger Tobias Sørensen. Fra de 14 klimakrav fremhæver han især fire områder, hvor der umiddelbart er gevinster at hente.

Fødevarer: Omstil til mere plantebaseret kost

Danskernes fødevarer er forbundet med en stor påvirkning af klimaet og vi ligger højt på listerne over de mest kødspisende lande. Der er behov for, at kommunerne reducerer forbruget af de mest klimabelastende fødevarer i fx børnehaver og ældreplejen.

”En klimaambitiøs kommune bør stræbe efter en CO2e-reduktion på mindst 25 % i 2025 og mindst 30% i 2030. Det kan drive omstilling fra de mest klimabelastende fødevarer til grønnere alternativer,” siger Tobias Sørensen.

Det behøver ikke koste mere, så længe der er fokus på at minimere madspild, mindske indholdet af animalske fødevarer, skifte fra rødt til lyst kød og fokusere på mere grøn og næringsrig mad. Mange kommuner på tværs af landet er allerede i gang med omstilling til mere klimavenlig kost, fx Sønderborg, Aarhus og København. Men flere bør komme i gang. 

CONCITO har i arbejdet med Den Store Klimadatabase sikret et solidt og opdateret datagrundlag for mere end 500 fødevarers klimaaftryk, som kommunale indkøbere og kantiner kan bruge i deres arbejde.

Transport: Læg vejen til emissionsfri køretøjer

Transportsektoren står for godt 1/3 af Danmarks udledninger af drivhusgasser. Det er derfor nødvendigt at elektrificere det meste af transporten, så personer og varer kan fragtes på grøn strøm frem for olie. Kommunen kan her bidrage ved at omstille egen flåde og stille krav til sine leverandører af varer og tjenester.

”Den klimambitiøse kommune går efter emissionsfri transport i kommunens egen flåde senest i 2025. Der bør i første omgang være fokus på elbiler og el-varebiler. De burde begge for de fleste kommuner være økonomiske fordelagtigt i et totaløkonomisk perspektiv,” siger Tobias Sørensen.

Kommunerne bør gennemgå kontrakter og vurdere, hvornår kommunen kan omstille hele flåden til elektriske køretøjer inden 2025.Dertil bør kommunerne stille krav om emissionsfri transport hos leverandører af varer og tjenesteydelser.

Byggeri og anlæg: Stil krav om klimavenligt byggeri og bæredygtige materialer

Kommunerne er den største bygningsejer i Danmark, og mange kommuner bygger også meget nyt. Kommunerne kan oplagt bruge deres bygninger og byggeri til at presse på for bedre udnyttelse af den grønne energi og skabe et marked for fremtidens klimavenlige byggematerialer.

Konkret bør kommunerne sætte mål for energirenovering af kommunens bygninger, hvor det giver mening. De bør også gå i dialog med leverandører om mulige krav til lavere klimabelastningen fra byggematerialer ved fx at øge andelen af genbrugsmaterialer, nulemissions-arbejdsmaskiner og materialer med lavest mulig klimabelastning.

Elektronik, tekstiler, møbler mv: Kræv længere levetider på produkter

De mange varer vi importerer til forbrug i Danmark fremgår ikke af vores nationale klimaregnskab. Men tøj, IT, møbler og lignende udleder CO2 ved produktionen, og der er en tendens mod kortere levetider på mange af disse produkter. Derfor bør kommunerne arbejde for at sikre længere levetider på alle produkter, så ny-indkøb begrænses mest muligt. Det er win-win for klima, miljø og økonomi.

Den klimaambitiøse kommuner bør gennemgå indkøb af de mest miljø- og klimabelastende produkter, herunder tekstiler og elektronik og gå i dialog med brugere og leverandører om muligheden for at levetidsforlænge disse produkter.

”Der er mange veje til at sikre mere klimarigtige indkøb. Det er dog vigtigere at komme i gang med reduktioner nu, end at vente mange år på, at den perfekte model til at arbejde med klima i indkøb foreligger. Mange kommuner er allerede godt i gang og leverandørerne er også klar. De kommende år handler det sådan set bare om at komme i gang,” siger Tobias Sørensen.