Magaxin

Kundeklausuler

Artiklen er sponsoreret

Står du over for en fratrædelse og er underlagt en kundeklausul? Og ved du ikke, hvad det nærmere indebærer? Så læs med her. 

Hvad indebærer en kundeklausul?

En kundeklausul indebærer, at du som medarbejder har forbud mod at have forbindelse med virksomhedens kunder samt forretningsforbindelser af erhvervsmæssig karakter i en nærmere angivet periode efter din fratrædelse. 

Forveksl ikke med en konkurrenceklausul 

En kundeklausul er dog ikke til hinder for, at du bliver ansat i en konkurrence virksomhed. Dette vil derimod være bestemt ved en konkurrenceklausul. Mens en kundeklausul forhindrer dig i at arbejde med bestemte kunder eller samarbejdspartnere, forbyder en konkurrenceklausul dig i at tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed eller selv at opstarte konkurrerende virksomhed efter din fratrædelse.

Betingelser for en kundeklausul 

Din arbejdsgiver kan ikke uden videre pålægge dig en kundeklausul. Der stilles således krav om, at en række betingelser skal være opfyldt, før kundeklausulen er gyldig. 

Følgende skal kriterier således være opfyldt:

  • Aftalen skal gælde for kunder, som du har været i forretningsmæssig forbindelse med inden for seneste 12 måneder før fratrædelsen,
  • Du skal ved klausulens ikrafttræden have været ansat uafbrudt ved din arbejdsgiver i 6 måneder,
  • Du skal modtage en kompensation for den periode, hvor klausulen gælder. Desuden skal klausulen oplyse den aftalte økonomiske kompensation,
  • Klausulen må maksimalt forpligte dig i 12 måneder,
  • Klausulen skal være skriftlig, og
  • Du har krav på at få udleveret en liste over de kunder og forretningsforbindelser, som du i perioden ikke må have erhvervsmæssig kontakt med.

En kundeklausul medfører således nogle begrænsninger for dig som medarbejder. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på dine rettigheder i denne forbindelse.

Hvis du fortsat har spørgsmål til kundeklausuler, kan du med fordel spørge en advokat, der er specialiseret i arbejds- og ansættelsesret. 

Du bør, som læser, ikke lade artiklen stå alene i forhold til konkrete, juridiske problemer, men derimod søge individuel rådgivning i form af at konsultere en advokat. Vær også opmærksom på, at artiklen kan være forældet, også efter ganske kort tid f.eks. på grund af praksisændringer eller på grund af ændret lovgivning.

Kommentarer