Randers By

Kunde forlod ABC-Lavpris i Randers uden at betale

En kunde forlod onsdag formiddag ABC-Lavpris i Randers med varer for 1.200 kroner uden at betale. Arkivfoto

En opmærksom kunde opdage onsdag, at en anden kunde havde forladt ABC-Lavpris i Randers med en hel indkøbsvogn fyldt med varer uden at betale.

Kunden henvendte sig straks til personalet, der fulgte efter gerningsmanden ud på parkeringspladsen, hvor han var på vej hen til sin bil. To medarbejdere tilbageholdt manden, til politiet kom.

Gerningsmanden var en 56-årig mand fra Grenaa, der havde stjålet varer til en værdi af 1.200 kroner. Han blev anholdt og sigtet for tyveriet og erkendte selv forholdet.

Kommentarer