Kulturmødet i fokus på Randers Bibliotek
Fredag den 5. oktober kan du igen møde en person, som ikke er født i Danmark. Randers Bibliotek inviterer dig hermed til den første i en række af fredagsarrangementer, hvor kulturmødet er i fokus.
Her vil der være mulighed for at lære noget om en anden kultur ved at møde et menneske, der bor i Randers, men som kommer fra et andet land.
Man vil ikke på forhånd få at vide, hvilket land personen kommer fra, men der vil være fokus på hvilke forskelle, der er på det land, personen kommer fra og Danmark.
De andre datoer for arrangementerne er den 2. november og den 7. december.
Vi mødes i de bløde stole i Pyramiden på Randers Bibliotek i Kulturhuset, og der er kaffe og te på kanden
Kommentarer