Kronprinsessen er smuk
”Kronprinsessen er smuk” Det var det første Sidra sagde, da hun havde overrakt blomsterne til Kronprinsessen, ”men hvem var den mand, der stod ved siden af hende”?J
For en måned siden fik Sidra at vide, at hun skulle være blomsterpige, når Kronprinsparret kom til Værket i Randers den 31. oktober.
Hun strålede som en sol, da hun fik denne besked, og hendes forældre var lykkelige over, at netop hun var blevet udvalgt til dette.
Det var en hemmelighed, og hun måtte ikke tale om det, før det var blevet officielt. Det var hun indforstået med, og der slap heller ikke noget ud.
Efter en meget fin artikel om hende og familien mandag den 26/10 blev det officielt, og så blev der også snakket om det både på Nørrevangsskolen og på Jennumparkens fritidshjem.
Sidra synger i Jennumparkens Børnekor og det var på den baggrund, at hun var blevet valgt som blomsterpige.
Børnekoret har ofte optrådt på Værket, så det var et ønske derfra, at en pige fra Børnekoret skulle tildeles den ære.
Sidra havde sommerfugle i maven, fortalte hun på vej til Værket.
Hun havde øvet sig derhjemme med en buket blomster, som hun flere gange havde overrakt til sine søskende.
Ved ankomsten til Værket blev hun beundret af vagter og politi, og da hun kom indenfor var flere gæster forbi hende for at fortælle, at hun yndig hun så ud.
Torsdag den 29/10 havde hun sammen med Børnekoret sunget til Spil Dansk dag for borgmesteren.
Hun blev glad, da hun så borgmester, Torben Hansen – de fik sig lige en snak, og der blev selvfølgelig taget et billede af dem.
Sidra tog hele situationen med en ophøjet ro.
Kronprinsessen arriverede, gik hun stille og rolig med ud og overrakte blomsterne. Kronprinsessen kendte mit navn og spurgte, hvordan jeg havde, og jeg svarede, at jeg havde det godt – fortalte Sidra.
Det var en stor og minderig oplevelse for Sidra.
Hun mødte Kronprinsessen, snakkede og blev fotograferet
Kommentarer