Samfund

Kommunalt svigt ved Gudenåen åbner for store erstatningskrav

Danske Vandløb har fået medhold i, at Randers og Favrskov kommuner ikke kan dokumentere, at de har overholdt deres forpligtelser med oprensning af Gudenå. Billedet er taget ved Ulstrup i 2024. Arkivfoto: Gitte Hagsholm.

Efter en tre års lang strid har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort, at Randers og Favrskov Kommuner ikke har løftet deres ansvar som vandløbsmyndighed. Nævnet slår fast, at kommunerne ikke kan dokumentere, at vedligeholdelsen og vandføringsevnen i Gudenåen på strækningen nedstrøms Tange Sø har levet op til de gældende regulativer.

Af Gitte Hagsholm, redaktion@randers-netavis.dk

RANDERS/FAVRSKOV – Sagen er rejst af interesseorganisationen Danske Vandløb i samarbejde med lokale lodsejere og juridiske eksperter. Kernen i kritikken er, at kommunerne har undladt den nødvendige oprensning af åen, selvom kontrolberegninger har vist, at vandføringen var utilstrækkelig.

Denne manglende vedligeholdelse har haft mærkbare konsekvenser for lokalområdet, hvor naturarealer, landbrugsjord og boliger i stigende grad er blevet ramt af oversvømmelser med betydelige økonomiske tab til følge. Blandt andet har landmænd oplevet, at marker har været så oversvømmede, at de ikke har kunnet dyrkes.

Opfordring til at søge erstatning

Afgørelsen fra klagenævnet er endelig, og det får nu Danske Vandløb til at komme med en direkte opfordring til lodsejerne langs strækningen fra Tange Sø til Randers: Søg erstatning for de tab, det manglende vedligehold har medført. Organisationen påpeger, at mange økonomiske tab endnu ikke er rejst som krav over for myndighederne, men at der med den nye afgørelse i hånden er skabt et solidt grundlag for at kræve kompensation.

Næstformand i Danske Vandløb, Steen Rasmussen, har i forbindelse med afgørelsen udtrykt stor tilfredshed og bemærket, at problemet med manglende vedligeholdelse er noget, foreningen kæmper med over hele landet. Han peger desuden på, at det kommende regulativ, som skal erstatte det nuværende 25 år gamle regelsæt, ligeledes er problematisk og genstand for klager, da det i foreningens optik blot forsøger at lovliggøre den nuværende utilstrækkelige praksis.

Kommunal erkendelse og ønske om dialog

I Randers Kommune vækker afgørelsen ikke overraskelse. Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt har tidligere udtalt, at udfaldet var ventet, da kommunen var bevidst om den manglende dokumentation for vandføringsevnen.

Han har i den forbindelse påpeget, at administrationen i stedet har satset på det nye regulativ som løsning, men tager det til efterretning, at der nu også er rejst klagesager mod dette.

Ifølge kommunaldirektøren er sagen både kompliceret og præget af konflikter. Han har derfor ytret ønske om at skabe et rum for dialog, hvor parterne kan lytte til hinanden, frem for blot at føre sag mod hinanden. Han har blandt andet kontaktet formanden for miljø- og teknikudvalget, Frank Nørgaard, for at få arrangeret et møde mellem de involverede parter i håb om at finde en konstruktiv vej frem i den fastlåste konflikt om Danmarks længste å.

 

Kommentarer