Kom til tre stemningsfulde dage i Randers City
Torsdag 31. august besøger Dronningen Randers, og fredag 1. september er der Late Night i Randers City, hvor forretningerne holder åbent klokken 10-21. Lørdag 2. september afrundes den festlige weekend med fejring af Øllets dag.
Byen indhylles i rødt og hvidt når H.M. Dronningens besøger Randers i forbindelse på hendes sommertogt. Festlighederne trækkes med til fredagen, hvor byens forretninger holder åbent helt til klokken 21. Det giver muligheden for et godt køb i byens butikker, god anledning til at spise ude, men også spændende oplevelser i byens gader.
Der vil være masser af live musik og DJ-stemning rundt i gaderne i hele byen, i tidsrummet klokken 15-21. Lyt blandt andet til ”Renay”, ”Cat & Rasmus”, ”Lotus Noir” med flere.
Underværket rykker ud i Houmeden med deres bedste aktiviteter og kunsthåndværkere. De giver vejledning og guider dig på dagen, hvor du kan male din egen kop eller skål. Se også de spændende, håndskabte kreationer fra Sol keramik, Sorte streger og V-Sign & galleri A3, som stiller op med deres boder.
På Rådhustorvet kan du komme og være kreativ med knuder og hilse på et af hovederne fra Lærkehovedet. Her uddeles kits til dem, som vil prøve kræfter med at lave sin egen nøglering, helt gratis.
Rådhushaven vil stadig danne grønne og hyggelige rammer om Rådhustorvet og sensommerhyggen. Her kan spilles og dystes i forskellige havespil, eller man kan blot slå sig ned og holde en pause i shoppingturen.
Lørdagen runder tre festlige dage af med ‘Øllets dag’, der byder på ølfestival på Kirketorvet fra klokken 11 til 16. Ølfestivallen danner rammerne for omkring 30 forskellige bryggerier, suppleret med viden og historie om øl og live musik.
Øllets fejring vil være at finde rundt i byens gader, med spændende smagninger hos blandt andet Vinhuset Randers og Vinspecialisten i Dytmærsken.
Kommentarer