Kørte uden billet – havde flere poser heroin på sig
En 35-årig irakisk statsborger blev i går klokken 7.07 anholdt på banegården i Randers, sigtet for besiddelse af narko med henblik på videresalg.
Den 35-årige mand kørte uden billet og ville ikke betale, og personalet i toget, kontaktede derfor politiet, der stod klar på stationen i Randers.
Her kunne de anholde manden og se lidt nærmere på den pose, han havde med. I den lå der kanyler og flere poser heroin, som betjentene havde en klar formodning om skulle sælges videre.
Den 35-årige mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 10. november.
Kommentarer