Kniv lå gemt i bil
Torsdag kl. 23.05 blev en patrulje på Jyllandsgade i Randers C opmærksomme på en bil, der holdt med tænding på.
Betjentene tog kontakt til de fem mænd på 22, 31, 32, 35 og 36 år. Der lugtede af hash i bilen, så betjentene bad de fem mænd stige ud, så de alle kunne blive visiteret.
Ingen af dem blev dog fundet i besiddelse af narkotika.
Efterfølgende ransagede betjentene bilen, og her fandt de to hammere og en køkkenkniv, der var gemt under et sæde.
Den 22-årige mand, der havde siddet på højre bagsæde, blev sigtet for overtrædelse af knivloven.
Kommentarer