Harridslev

Knap 700 ryttere tilmeldt Principia landevejscykelløb 2. pinsedag

Randers Cykleklub af 1910 afholder Principia landevejscykelløb 2. pinsedag.

Løbet afholdes ved Harridslev med start og mål ved Korshøjskolen og løbsruten er en 12 km rundstrækning, hvor trafikken vil være ensrettet.

Foreløbig er der tilmeldt knap 700 ryttere i 22 forskellige klasser.

A-klassen (Eliten) har deltagelse af mere end 100 ryttere bl.a. fra alle de danske Continentalhold. A-klassen sendes ud på i alt 120 km kl. 10.50.

Dame Elite klassen starter kl. 8.30 og har 30 ryttere til start.

Udover danske ryttere kommer der deltagere fra bl.a. Tyskland, Norge, Sverige, Holland, Island, Rumænien m.fl.

I pinsen køres der løb ved Silkeborg, lørdag, og ved Herning, søndag. De tre løb har en gennemgående Cup, benævnt ”Campione Cup”, hvor der vil være fine præmier til de bedste i alle tre dage.

Lokalt er to ryttere med i den næstbedste klasse B – Morten Holt og Martin Asvig.

Længere nede i rækkerne har vi gode placerings chancer i Ungdom U17 ved Frederik Dupont Hougaard og i U15 pige ved Julie Schmidt

Af hensyn til forsamlingsforbuddet, vil der ikke være mulighed for publikum, at følge løbet ved målstregen.

Vigtig information vedr. cykelløbet

Vi cykler forbi dig mandag den 24. maj 2021 (2. pinsedag)!

Randers Cykleklub af 1910 har af Østjyllands Politi og Randers Kommune fået tilladelse til at afholde ”Principia landevejscykelløb” mandag den 24. maj 2021. 

Løbet køres for cykelryttere i alle aldre, lige fra de yngste på 9 år til de ældste på over 70 år, og så alle dem midt imellem. Løbet afholdes med start og mål ved Korshøjskolen på Skolevænget, og ruten går fra Harridslev til Støvring, Støvringgård, Østrup, Albæk og tilbage til Albæk.

Følgende veje vil være ensrettede på dagen

 

  • Halagervej fra Skolevænget mod Støvring
  • Kronjydevej gennem Støvring til Nørreskovvej
  • Nørreskovvej fra Støvring til Støvringgårdsvej
  • Støvringgårdsvej/Østrupvej til Østrup og videre til Albæk
  • Harridslevvej fra Albæk mod Harridslev
  • Skolevænget vil være helt afspærret

Ensretningen starter fra kl. 8.00, og forventes afsluttes ca. kl. 17.15.

Beboere langs ruten og øvrige trafikanter skal følge ensretningen. Cykelrytterne vil være ledsaget af både biler og motorcykler. Der vil være ryttere på ruten, som ikke er ledsaget. Rytterne sendes afsted hele dagen i forskellige grupper. Traffic Officials og flagposter vil bemande svingene på ruten.

Busrute 238 vil være omlagt på dagen.

Efter løbet samler vi diverse affald langs ruten op, og dette arbejde vil senest være afsluttet et par dage efter løbet.

Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed, og håber også, at I har lyst at se lidt cykelløb i løbet af dagen, når de forskellige aldersklasser cykler lige forbi jeres bopæl.

Kommentarer