Knallertfører sigtet for at ville sælge stoffer
En patrulje fik torsdag kl. 17.00 mistanke til en 21-årig mand, der kørte rundt på knallert på Glentevej i Randers NØ. Da betjentene tog kontakt til ham, kunne de lugte hash, og han blev derfor visiteret.
I sin jakke havde han flere salgsposer med hash, nogle tramadolpiller og nogle tusinde kroner i kontanter.
Både stoffer og kontanter blev beslaglagt, og den 21-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.
Kommentarer