Mange mistænkelige brande i Weekenden
Beredskab og Sikkerhed Randers har været på overarbejde i weekenden. Hele tre brande har raseret i Randersområdet; i Assentoft, ved Mimers Brønd og ved Randers Storcenter. Det skriver Randers Amtsavis.
Mistænkelig brand lørdag
Weekendens første brand i det, der skulle vise sig at være en række af mistænkelige brande, opstod Syd for Randers Storcenter på en mark. Tre rækker halm brændt ca 100 meter, blot tre timer efter, marken var blevet høstet. Som en smule held i uheldet var der dog ingen maskiner på marken, da branden opstod.
– Vi tog ud og slukkede ilden og tog hjem igen. Men vi nåede kun lige hjem, før vi blev kaldt ud til den samme mark igen. Denne gang var der igen ild i noget halm 100 meter fra, hvor vi lige havde slukket den første brand,« fortalte indsatsleder Niels Henrik Nielsen til Randers Amtsavis.
Den anden brand var noget mindre omfattende og havde kun nået en enkelt række halm, så det lykkedes beredskabet at slukke ilden hurtigt.
– Det så ikke helt normalt ud, så jeg kontaktede politiet. Så kunne brandene blive undersøgt nærmere,« fortæller han til Randers Amtsavis.
Skydebanens lokaler brændt
Søndag morgen gik der ild i Skydebanens lokaler på Kronjydevej i Assentoft overfor Daka, der efterfølgende brændte ned til grunden. Nu er politiet blevet kaldt ind i sagen, og teknikkerne vil nu undersøge branden nærmere. Det skriver Randers Amtsavis.
Beredskab og Sikkerhed Randers blev ringet op og kaldt ud til branden søndag morgen omkring kl. 7 med beskeden om, at skydebanen stod i voldsomme flammer.
-Alt det, der kunne brænde, er brændt. Der står kun et par mure tilbage. Bygningen er totalt udbrændt, da vi landede, så vi kunne ikke andet end at efterslukke branden, siger indsatsleder ved Beredskab og Sikkerhed Randers, Per Allan Nielsen, til Randers Amtsavis.
Bygningen er blevet spærret af politiet.
Omfattende brænd ved Mimers Brønd
På produktionsskolen går Mimers Brønd på Brusgårdsvej fandtes weekendens værste brand, der var specielt svær at få bugt med. Tidligt søndag morgen kl 03.56 gik alarmen hos Beredskab og Sikkerhed Randers, der måtte rykke ud til en halmbrand i gårdens ene hal.
I hallen var der også en grisesti, og to grise døde.
– Vi fået entreprenørmaskiner herud, som prøver at grabbe halmen ud. Der er stadig ild i halmen, og det kommer til at tage lang tid endnu,« sagde indsatsleder Niels Henrik Nielsen til Randers Amtsavis søndag formiddag.
Men på trods af at Beredskab og Sikkerhed Randers havde nok at se til med det brændende, nyhøstede halm, blev der ca. tre kvarter efter udrykningen bemærket et orange skær længere væk på ejendommen. Det viste sig at være 400 halmballer i brand.
Brandslukning i 16 timer
Ild i halm er specielt svært at få bugt med. Hele dagen blev brugt på at få slukket ilden og grabbe det resterende halm ud af hallen. Det blev aften, inden beredskabet kunne stoppe arbejdet.
– Beredskabsstyrelsen er beredt på at blive og holde vagt ved halmballerne i nat. Det er nemlig så tæt på motorvejen, at bilisterne vil kunne se det, hvis det blusser op i løbet af natten. Så for at vise, at det er under kontrol, holder de med blå blink dernede i nat. Og så holder de også øje med det halm, vi har efterslukket på gården,« fortalte Niels Henrik Nielsen i aftes til Randers Amtsavis.
Det er nu op til Politiets teknikere at finde ud af, om brændende har været påsat.
Ingen personer er kommet til skade i løbet af weekendens brande.
Kommentarer