Ret tidligt i karrieren formåede Kim Larsen at lægge en aura af respekt omkring sin person. Ingen var i tvivl om, at han var chefen. Han bestemte.

Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, da han en aften under en koncert i Randers længe efter Gasolin’-tiden bad publikum om at holde kæft, fordi der var for meget larm og plapren.

Han var også dødtræt af sit publikum engang i Randers Arena, hvor han havde besluttet sig for at give en akustisk koncert – med siddende publikum. Men knap nok havde Larsen & Kjukken slået tonen an, før de første par var på dansegulvet og drønede rundt. Selv om vagter blev beordret til at tysse på de danseglade randrusianere, tegnede det ikke til at blive en stille sid-ned-koncert.

I pausen surmulede Larsen. Det gik ikke, som han ville.

Koncertarrangør Leif Bressum, Tante Olga, listede ned til sin artist og forklarede noget om, at publikum jo også var kommet for at få en fadøl og en glad aften.

– Så fik jeg tordenblikket og ordene: “Det behøver jeg ikke dig til at fortælle mig”, husker Leif Bressum, der kalder Kim Larsen for et uhyre flittigt menneske, der altid sad og arbejde med en sang, når han var på turne.

Så skaf da et publikum

En anden koncertarrangør, Mikael Qvist Rørsted, chef på Musik- og teaterhus Værket fik også læst teksten engang i begyndelsen af 1990’erne, hvor han havde hyret Kim Larsen til en koncert i Ridehuset. Billetsalget gik trægt.

Så var det, Rørsted fik en opringning fra Larsens manager med beskeden: “Kim Larsen spiller ikke for tomme sale”.

Så Rørsted måtte i hast finde et publikum, og det nød mange lokale fodbold- og håndboldspillere godt af. For her var Rørsted ude at hente sit haste-publikum til koncerten.

Det var så også eneste gang, Larsen ikke kunne sælge billetter på Værket i Randers. De mange koncerter, der fulgte efter, var altid udsolgt.