Kastede ulovlige kanonslag ud fra lejlighed
En 23-årig mand blev i går aftes sigtet efter fyrværkeriloven og ordensbekendtgørelsen, da han smed kanonslag ud fra sin lejlighed på Udbyhøjvej i Randers ned på Tøjhushavevej.
En borger anmeldte klokken 22.45, at han nær var blevet ramt af et kanonslag, der blev smidt ud fra et vindue på 2. sal i en lejlighed på vejen.
Et par betjente aflagde adressen et besøg og her erkendte en 23-årig mand straks, at det var ham, der havde kastet 3-4 kanonslag ned på vejen. Da betjentene bad ham vise alt sit fyrværkeri, gav han dem yderligere to ulovlige kanonslag, som de tog med til destruktion.
Kommentarer