Randers By

Kastede hash ned til betjent

En 23-årig kastede ved et uheld en større klump hash ned til en betjent på gaden onsdag aften. Arkivfoto

En politiindsats på en adresse i Kærgade i Randers førte onsdag aften klokken 22.00 til, at en 23-årig mand blev sigtet for besiddelse af narko.

Da betjentene bankede på døren, skyndte den 23-årige at smide en plade hash ud af vinduet. Uheldigvis for manden stod en betjent på gaden og så det hele.

I lejligheden blev der derudover fundet flere klumper hash, og manden erkendte, at det var hans.

Kommentarer