Randers By

Kastali’a på Randers Bibliotek

Kastali'a på Randers Bibliotek

De keder sig! Og keder sig! OG KEDER SIG!!! De vender og drejer deres hjerner for at finde på, hvad de skal lave. Men fantasien lever jo af kedsomhed, så med ét tager fantasien over.

Teaterskolen Kastali’a har 140 skønne elever, og lørdag den 1. december kl. 11.30 kommer 15 elever i alderen 9 til 12 år og spiller forestillingen “JEG KEEEDER MIIIIIG!!!!!!!!” på Randers Biblioteks scene – midt i biblioteket.

Kom med på en spændende og farefuld rejse gennem 15 børns fantasiverdener og oplev deres skøre påfund og fjollede væsner.

De har arbejdet med, hvordan man kan kede sig på en scene uden at kede publikum. Og så har de åbnet op for deres fantasi og leget alle scenerne frem.

140 skønne teaterelever. Kastali’a er som en stor familie, hvor alle elsker at komme, og hvor alle kan være den, de er uden at der bliver peget fingre, eller at man skal leve op til noget, man ikke er. Det vigtigste på Kastali’a er at have JA-hatten på og prøve sig selv af i et trygt miljø. Man kan aldrig vide, om man er verdens bedste gadelygte, før man har prøvet det.

På Kastali’a lærer børn ikke at blive til noget, men at blive til nogen.

Forestillingen varer ca. 30 minutter, og der er gratis adgang!

Kommentarer