Randers By

Juleteamet lever i bedste velgående

Skrevet af Pia Nyholm, formand for Juleteamet, Kroagervej 76, 8983 Gjerlev.

Juleteamet for udsatte i Randers og omegn blev i 2017 ændret fra privat til en offentlig forening.
Foreningen flyttede januar 2018 i nye lokaler i Randers Nordby. Den siddende bestyrelse, vil gerne orientere om, at vi, på trods af eventuelle rygter eller andet, fortsat er den forening, der med følgende formål i vedtægterne, giver til de, der har behov.
At hjælpe udsatte børnefamilier i Randers og omegn, primært i forbindelse med julemåneden.

Dette indebærer blandt andet at pakke kalendergaver, adventsgaver og julegaver til børnene samt indsamle primært brugte legesager og tøj i fin stand til pakkekalenderne.
Søgning af sponsorgaver og events til ligelig fordeling blandt ansøgerne. Afvikling af events, der hjælper de udsatte til at skabe netværk, komme ud af ensomhed, deltage i sociale arrangementer og blive selvhjulpne både i hverdagen og især op til jul.

Juleteamets mål for 2017 var, at mindst 80 børn ville få glæde af vores arbejde. Der blev pakket Advents og kalendergaver til 99 børn. Næsten 1500 pakker i alt. Der blev afholdt juletræsfest for 40 børn med familier (i alt 85 deltagere). Vores arrangementer forventes derfor at blive afviklet i lokaler i midtbyen, så alle har mulighed for at deltage.
Foreningen har ingen decideret hjemmeside, men sider og grupper på Facebook, hvor man kan læse om
arrangementer osv. for den kommende tid.

Kommentarer