Vorup

Jakkerøvere i Randers Syd brugte peberspray

En privat handel med jakker på en adresse på Århusvej i Randers endte med overfald og røveri.

Ved halvotte-tiden mandag aften havde en 19-årig mand fra Randers kontakt med 2 personer, som ønskede at købe 2 jakker fra pågældende.

Efter at have prøvet jakkerne trak den ene person pludselig en peberspray frem og sprayede den 19-årige i hovedet, ligesom han tildelte ham et knytnæveslag i ansigtet. Efter overfaldet kørte de to “kunder” sammen fra stedet i en mindre bil, muligvis Mitsubishi Colt.

Politiet beskriver gerningsmændene således:

A: Mand, mellemøstlig af udseende, cirka 25 år gammel, cirka 175 cm. høj, lidt buttet, let trimmet skæg. Talte dansk med udenlandsk accent. Han var iført en mørk Peak Performance jakke og løse bukser og bar en grå kasket.

B: Mand, mellemøstlig udseende, cirka 25 år, cirka 185 cm. høj, kraftig af bygning, sort kort hår. Talte dansk med udenlandsk accent. Var iført sort jakke.

Kommentarer