Randers By

J-dag: Politiet på ekstra arbejde

Østjyllands Politi vil være til stede i hele kredsen med ekstra mandskab i anledning af J-dag.

Det er i aften, at Tuborgs julebryg lanceres. For mange mennesker er det den første voksen-julebegivenhed, og for endnu flere er det en fast begivenhed, der vender glædeligt tilbage hvert år i november. J-dag får mange til at tage i byen for at fejre den efterhånden traditionsrige lancering i festligt lag. Derfor vil Østjyllands Politi også være til stede med ekstra mandskab i nattelivet, og færdselsafdelingen vil sørge for spirituskontroller i hele Østjylland-kredsen.

Østjyllands Politi ønsker alle en god og rolig aften og opfordrer til, at man allerede nu planlægger, hvordan man skal komme hjem i aften/nat, så man ikke lader sig friste af en pirat-taxa.

Kommentarer