Irske toner på Underværket
For femte gang har Kaj & Stjernerne inviteret deres irske ven, Eunan McIntyre, til Randers for at spille en koncert søndag eftermiddag den 9. september klokken 13.00 i Underværkets store sal.
Eunan veksler imellem at spille sine smukke medrivende sange og fortælle små anekdoter med stort nærvær og irsk lune, når han optræder.
Han skriver om sin familie, sin opvækst som et ud af 16 børn og naturen i det smukke nordirske Donegal, hvor han kommer fra. Sangskrivertalentet har sikret ham flere priser, og han har et stort publikum i Irland, England, Schweiz og staten Indiana i USA.
Han har udgivet 6 album, hvoraf det ene er et live-album, som er indspillet i Underværket i Randers. Eunan turnerer en stor del af året. Hans kone Jackie er med ham i Danmark, fordi hun både har en fætter og en kusine, som er dansk gift og bor i Østjylland. Derfor kan Eunan både se frem til at spille for sine fans i Randers samt at tilbringe lidt tid i familiens skød. Kaj & Stjernerne håber på stort fremmøde som sædvanligt i Underværkets store sal og ser frem til en fantastisk søndag eftermiddag.
Kommentarer