Randers By

Intimkoncert med Anne Dorte & Maria på Hotel Randers

Anne Dorte & Maria. Pressefoto.

Hotel Randers og Jysk Vin inviterer til intimkoncert med Anne Dorte & Maria, fredag den 29. marts på Hotel Randers.

Fredag 29. marts har du på Hotel Randers igen mulighed for at opleve de 2 skønne sangfugle Anne Dorte & Maria, når de giver akustisk intimkoncert med deres største hits og nyeste sange.

Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen har under navnet, Anne Dorte & Maria, igennem de seneste år skabt et af den danske livescenes mest overbevisende comebacks. Succesen cementerede de med 9 helt ny sange på albummet MICHELSEN & BRAMSEN, der havde release 8. februar.

På den akustiske forårsturne præsenterer Anne Dorte & Maria et udpluk af den nye musik og giver sig tid til at fortælle om både deres nye samarbejde og tiden, da de skrev musikalsk Danmarkshistorie. Først som frontfigurer i popgruppen Tøsedrengene, og senere hver for sig; Anne Dorte Michelsen som solist og Maria Bramsen med Ray Dee Ohh. Med sig har de selvfølgelig også en
overmåde imponerende samling af deres egne 80’er og 90’er hits, såsom Indianer, Ud under åben himmel, Mandagsstævnemøde, Jeg vil la’ lyset brænde, Sig – du ka’ li’ mig og mange flere – Et fantastisk repertoire, som de fleste kan synge med på.

De mange store hits fremføres med exceptionel energi og nerve af artisterne selv og af et band, bestående af Johan Jørgensen på guitar og sang, Jon Grundtvig på perkussion, samt Thorval Naur Nørremølle på keyboard og sang.

Man kan læse mere om aftenens program her.
Pris pr. person: DKK 995,- inkl. lækker 3 retters menu, intimkoncert og gebyr (ekskl. drikkevarer) Brasserie Mathisen holder efterfølgende åbent til afterparty.
Ønsker du at fuldende oplevelsen med overnatning og morgenmad, tilbydes værelser til specialpriser.
Billetter sælges i receptionen på Hotel Randers og skal betales ved bestilling.

Kommentarer