Traditionen tro har partiet Dansk Samling afviklet et medlemsmøde på Hvidsten Kro. Mødet afholdes så tæt på den 29. august som muligt. Denne dato markerer enden samarbejdspolitikken i 1943 under besættelsen.

Mødet på Hvidsten Kro indledtes med et foredrag, hvor et medlem fortalte om en tur til Bulgarien.

På trods af at, Randers Netavis og den øvrige presse var inviteret til at dække mødet, ville foredragsholderen ikke stå frem med navn, og pressen måtte ikke omtale indholdet i foredraget.

Herefter talte cand.scient.pol. , ph.d., samfundsdebattør og højskolelærer Søren Hviid Pedersen om kristendom og Danmark som kulturnation.

– Jeg mener, vi oplever en snigende, langsommelig, men sikker, måske ikke islamisering, sagde Søren Hviid Pedersen.

Søren Hviid Pedersen. Privatfoto

– Vi oplever, at der ikke må holdes hunde i visse boligblokke, når flertallet i bestyrelsen bliver muslimsk. Man lukker fælleslokaler, fordi der skænkes øl. Der skal ikke længere købes juletræer. Så afskaffer man julekomsammen. I skolerne oplever vi, at visse skoler gerne vil afskaffe de kristne højtider for at respektere andre religioner. Alt sammen fordi vi gerne vil være moralske og gode mennesker og udvise tolerance, uddybede han.

Søren Hviid Pedersen mener også, at truslerne mod dansk folkelighed tårner sig op. Det sker bl.a. ved hjælp af menneskerettighederne, tolerance, mangfoldighed etc.

Også EU fik et skud for boven:

– Under et ophold i England opdagede jeg, at det er en illusion, at man kan skabe en eller anden form for Europæisk Union eller forbundsstat. Det er totalt urealistisk, fastslog oplægsholderen.

– EU er et ideologisk projekt, hvor man har en idé om, at man kan ophæve modsætninger, nedbryde grænser, og ideen om at nedbryde det nationale folkestyre til fordel for et europæisk demokrati. Derfor er det en virkelighedsfornægtelse at være EU-tilhænger i dag, konstaterede Søren Hviid Pedersen.

Efter Søren Hviid Pedersens indlæg var der debat. Et medlem, som samtidig er præst i folkekirken, forklarede sammenhængen mellem næstekærlighed og samtidig være indvandrerkritisk. For den forklaring høstede han stort bifald.

Randers Netavis citerer ikke medlemmet, eftersom vedkommende ønskede citatet tilsendt forud for publicering, hvilket vi ikke kan efterkomme.

Efter et par sange og en god omgang æggekage skulle landsformand for Dansk Samling, Morten Uhrskov Jensen, give en orientering om Dansk Samling og fortælle om den videre vej for partiet.

Her erkendte landsformanden, at Dansk Samling er blevet kørt bagud af Ny Borgerlige, som er blevet opstillingsberettiget til Folketinget. Men det betyder ikke, at Dansk Samling opgiver at indsamle de cirka 20.000 underskrifter, det kræver at blive opstillingsberettiget.

– Vi bliver ved i Dansk Samling, lovede Morten Uhrskov Jensen og understregede, at der stadigvæk er brug for Dansk Samling.

– Vi er det eneste parti, som er villig til at gøre indvandrerpolitikken og EU-politikken til et kabinetsspørgsmål, oplyste han.

– I Dansk Samling er vi ikke levebrødspolitikere, så vi er parate til at sætte vores mandater på spil. Det vil Dansk Folkeparti og Ny Borgerlige ikke, og det er én af forskellene på de tre partiet, sagde Morten Uhrskov Jensen.

Efter landsformandens orientering kunne der stilles spørgsmål. Et medlem mente, at danskerne skal forberede noget modstand og opfordrede Dansk Samling til slå til lyd for, at “vi har lov til at forsvare os i vores eget hjem”. Medlemmet kaldte det “en udvidet tilladelse til at forsvare sig”.

– Du får mig ikke til at sige, at man skal anskaffe ulovlige våben pointerede Morten Uhrskov, som samtidig mener, at man bør tillade peberspray som lovligt forsvarsmiddel.

Men spørgeren præciserede, at han talte om hjemmelavede slagvåben. Også det afviste landsformanden dog meget skarpt.

Et andet medlem gjorde opmærksom på, at man kan melde sig ind i en skytteforening eller blive jæger for at have adgang til våben. Det opfordrede han alle til at gøre, fordi “der kommer et tidspunkt, hvor samfundet vil bryde sammen, og så er man sig selv nærmest”, sagde han.

Fakta

Dansk Samling blev stiftet i 1936 af kredsen bag tidsskriftet Det tredie Standpunkt.

Bladets redaktør, Arne Sørensen, blev partiets førende skikkelse.

Partiet var aktivt i modstandsbevægelsen, Frihedsrådet og Befrielsesregeringen.

Partiet var repræsenteret i Folketinget 1943-47; i 1953 og 1964 opstillede det uden at opnå repræsentation.