Indbrudstyv med flere tyverier på samvittigheden
Natten til onsdag kl. 03.30 gik der en alarm i en butik på Houmeden i Randers C, og der blev straks sendt to patruljer, der, ved ankom til stedet, kunne konstatere, at der var knust en rude i butikkens facade, men betjentene kunne ikke umiddelbart se nogen personer inde i butikken.
Butikkens indehaver ankom til stedet og viste betjentene videoovervågningen, hvor de kunne se, en mand gå rundt i butikken. Signalementet af manden blev sendt rundt til de øvrige patruljer, og kort efter fik en anden patrulje på Burchesgade øje på en mand, der passede på signalementet, og den 40-årige mand blev anholdt og sigtet for indbruddet.
I forbindelse med visitation af manden blev han fundet i besiddelse af et større pengebeløb, som han erkendte at have stjålet fra kassen i butikken.
Det viste sig i øvrigt, at den samme mand tirsdag eftermiddag var blevet sigtet for to butikstyverier i Randers. Kl. 15.22 blev han tilbageholdt af en butiksvagt, fordi han havde stjålet et headset hos Yousee i Brødregade og en jakke fra Tøjeksperten i Slotsgade.
Kommentarer