Fårup

Fårups sødeste hund er fundet!

Grill, god stemning og søde hunde havde indfundet sig på pladsen for hundetræning i Fårup lørdag den 4. august. Pressefoto

Hundetræning tændte lørdag den 4. august op i grillen, hvor de inviterede alle firbenede og deres ejere til afgørelsen af i Fårups sødeste hund! 

For cirka en måned siden kunne man tilmelde sig Fårup’s sødeste hund, billederne blev printet ud og hængt op på pladsen. Alle der er kommet på pladsen, igennem de sidste 3 uger, har haft mulighed for at stemme på en hund og en hvalp, som de synes skulle vinde titlen.

Pladsen i Fårup emmer af god stemning, hvor sammenholdet er godt blandt både hunde og ejere. Pressefoto

Cirka 30 hunde deltog og endelig kom dagen hvor der var fundet 7 finalister til titlen Fårup’s sødeste hund og 3 finalister til årets sødeste hvalp. Folk er altid spændte på hvem der er med i finalen og alle får endnu en stemme på dagen.

Der var mulighed for “tip en 10’er”, hvor folk kunne finde de fleste svar på pladsen eller hurtigt kunne spørge “stamkunderne” om det rigtige svar.

Der var kolde drikkevare og varme pølser på grillen.

Der var opstillet en hunde-loppe-bod, med brugte hundeartikler hvor der kunne handels til billige penge. Samtidig var der selvfølgelig også salg af hundetræning Fårup’s egne artikler

Der var fine sponsor præmier fra Hvidsten dyrehospital og Bonnie dyrehandel, Hobro. De resterende præmier var sponsoreret af Hundetræning Fårup

Efter præmieoverrækkelsen blev vinderen af “tip en 10’er” fundet. Tilfældigt blev det sidste års vinder af Fårup’s sødeste hund og hvalp – Bokser mor, Janne B. Nygaard, ejer af 2 søde bokser drenge.

Arrangementer var godt besøgt, der var dejlig stemning og et dansk sommervejr der var til at holde ud både for hunde og ejer.

De mindre indhegninger blev brugt til leg på eget ansvar og alle havde en dejlig dag. Hundetræner Gry Høgh var overvældet og glad for dagens forløb.

– Jeg takker for en fantastisk dag, med kæmpe opbakning, endnu en gang er der ingen tvivl om at Hundetræning Fårup, har verdens bedste hundeejer, lyder det fra hende.

Dagens resultater

Fårups sødeste hund, Luna. Pressefoto

Fårup’s sødeste voksen hund

  1. Luna, Emilie Nørgaard
  2. Bertil, Catharina Grotkjær Schwartz
  3. Atlas, Rikke Thomassen

Fårup’s sødeste hvalp

  1. Gabbi, Fie Simonsen
  2. Victor, Malene Kusk Ingerslev Rasmussen

Socialt samvær for 2- og 4- benede

Det er vigtigt at lære og vedligeholde hundens sociale evner.

Hundetræning i Fårup er et godt sted for mennesker at lære om hvordan hunde interagerer. Her kommer folk for mere end at få luftet hunden og der er plads til alle.

På pladsen er det altid hyggeligt, uanset vejret. Hunde i alle størrelser og racer indfinder sig i træningen og fælles for dem alle, er det sjovt at lege og socialisere med andre hunde. Desuden er det et godt sted for hundeejer at udveksle erfaring.

Kommentarer