Hotel Randers klar med endnu flere musikalske oplevelser på programmet
Hotel Randers har fået rigtig god respons fra musikglade Randrusianere på hotellets brede udbud af forskellige kunstnere og koncerter.
”Vi har de seneste år gjort os umage med at bringe hotellets faciliteter i spil på nye måder. Det har betydet at vi har afviklet nye typer koncerter i både vores store sal, i gården og ikke mindst i cocktail og vinbaren Hornsleth. Det har byen taget godt i mod – og udover det stærke Randers Festuge program og klassikeren Jule Jazz 14., 15. og 16. December er vi klar til at kunne melde ud med endnu et par spændende arrangementer”, fortæller Sven N. Eskildsen, Hotel Randers.
Things We Do For Love – tre af landets mest garvede musikere på turné.
Det kan kun blive godt når Ivan Pedersen, Peter Busborg og Jørgen Thorup træder op på Hotel Randers Scenen 30. September Med 150 års sceneerfaring til sammen og et imponerende bagkatalog af sange og performances er der lagt op til en glad og stemningsfuld aften i godt selskab. Trioen stiller op som de er: tre mand, tre håndholdte instrumenter, tre stemmer og en posefuld gode sange. De tre har spillet på kryds i masser af spændende sammenhænge med andre kendte bands og navne som: Sanne Salomonsen, Eran DD, Hardinger Band, Poul Krebs, Back Seat og mange flere. Hos Things We Do for Love finder man sange, der handler om Søvnløshed, Samfundets tilstand under MeToo, Forladthedsfølelse, Dans i eget hjem, Politik, Rummets og menneskehedens opståen, jalousi, skrivekrise, tidens trends o.m.a. – jo, det meste er med.
Ingen jul uden god musik på Hotellet
Traditionen tro bliver Hotel Randers igen i år pyntet op til jul. Og igen er det Bering Blomster, der får lov at trylle med julepynten så alt er klar til endnu en musikalsk juleklassiker. Akkompagneret af landets bedste korstemmer og superpianisten Jacob Christoffersen inviterer de to dygtige jazz- og soulsangerinder, Sinne Eeg og Christina Boelskifte, den 11. november 2022. til julens mest storslåede koncertoplevelse – AMAZING CHRISTMAS. Sinne Eeg og Christina Boelskifte byder på gribende gospel, sjælfuld soul og swingende jazz, der omfavner publikum og vækker følelser til live. De to sangerinder fortolker velkendte juleklassikere fra Whitney Houston, Ella Fitzgerald og Disney samt en bred vifte af julens traditionelle danske og udenlandske sange.
AMAZING CHRISTMAS er en unik, musikalsk oplevelse med højt til loftet og et harmonisk vokalensemble, der bringer hele publikum i julestemning.
Hold øje med sommerens program
”Vi kommer til at præsentere masser af musik sommeren over. Vi er lige nu ved at lægge aller-sidste hånd på programmet, der vil byde på et bredt program af jazz, pop og rock i gården og på Hornsleth. Hold øje med de sociale medier, hvor vi løbene vil løfte sløret for programmet”, slutter Sven Nørskov Eskildsen, direktør Hotel Randers.
Kommentarer