Honning til hovedet og håret onsdag aften på Tirsdalens skole
Der var gang i gryder, potter og skåle på Tirsdalens Skole onsdag aften, hvor Byøkologisk Forum var vært ved et kursus i fremstilling af shampoo, bodylotion og ansigtscreme med honning som en af hovedingredienserne.
Aftenen forløb som en workshop med Karen Munkholm fra Urtegården som kursusleder. I første del af kurset blev deltagerne indført i teori om personlig pleje og blandt andet om honningens egenskaber.
Derefter gav deltagerne sig i kast med selve produktionen med Karen Munkholm som vejleder.
Efter en spændende og lærerig aften kunne deltaerne tage deres helt egen plejeserie med hjem, og fortsætte produktion i eget køkken.
Vil du vide, hvad der sker i byen eller i din landsby i Randers så klik her:
Kommentarer