Hobrovej 384 i Råsted sendt på tvangsauktion
BRFKredit A/S har sendt ejendommen Hobrovej 384 i Råsted på tvangsauktion.
Ejendommen Hobrovej 384 beskrives som et parcelhus opført i 1960 og senere gennemgribende renoveret. Huset har pudsede ydervægge og tag af sort cementsten. Bebygget areal 80 m² med 45 m² udnyttet tagetage – bolig areal i alt 125 m². Endvidere er der 80 m² kælder.
Indretning: Stueetage med entre i åben forbindelse med køkken og trappe til 1. sal og kælder. Køkken med hvide elementer m/fyldingslåger og bordplade af træ. Fra køkkenet er der adgang til to sammenhængende stuer med trægulv, badeværelse med muret brusekabine og muret hyldearrangement. 1. sal – repos indrettet til soveværelse og to værelser. Der er loft til kip.
Kælderen er indrettet med vaskerum og stort værksted.
Stor garage på 88 m² opført i 2012 i betonelementer med tag af cementsten – gulv af cement. Garagen har tre automatiske porte og trappe til loftsrum.
Opvarmning – El-varme og brændeovn.
Grunden er på 1.536 m².
Ejendomsværdien er sat til 930.000 kroner, heraf grundværdi 106.500 kroner.
Tvangsauktionen afholdes onsdag den 18. januar klokken 10:30 ved Retten i Randers.
Kommentarer