Randers By

‘Hjælp motorvejens naboer ud af støjhelvedet’

Malte Larsen, lokal folketingskandidat Socialdemokratiet Randers. Pressefoto.

Der er ingen penge på vej til støjplagede beboer langs E45 gennem Randers i regeringens finanslovsudspil.

Siden år 2000 er trafikken på E45 steget med 40%. Det er antallet af boliger langs motorvej i Randers også. Flere og flere borgere føler sig generet af trafikstøjen fra motorvejen.

Siden 2010 er yderligere 150 boliger støjramte.

– Det er en sag, som ligger mig meget på sinde, udtaler Malte Larsen, som er lokalt folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Randers.
– Vi ved, at støj er en alvorlig trussel imod sundheden, og det skal tages alvorligt. I finanslovsforslaget for 2018 blev der afsat midler til etablering af støjdæmpning langs statsvejnettet, men desværre kom ingen til Randers.

– Vi ved, at støj er en alvorlig trussen imod sundheden, og det skal tages alvorligt, siger Malte Larsen.

Støjbelastede boliger – afhængige af bevillinger fra folketinget

I seneste støjhandlingsplan fra staten, er områderne ved Randers langs E45 udpeget boligområder, som er udsat for støj over 65 dB. Derved er de placeret i kategori – støjbelastede boliger. Områderne indgår i de videre undersøgelser om prioritering af evt. fremtidige midler til støjafskærmning. Støjafskærmende foranstaltninger langs det eksisterende statsvejnet afhænger af særskilte bevillinger fra Folketinget.

Frygter endnu mere støj

Heller ikke denne gang er der i finansloven afsat penge til støjpulje til Randers. Randers Kommune har i eget budget 2018 afsat 2 millioner kroner til en pulje, der skal anvendes til afhjælpning af støjproblemer langs E45.

Denne er endnu ikke udmøntet. De mange randrusianere som bor langs motorvejen generes mere og mere af støj. Med udsigten til en udvidelse fra 2 til 3 spor vil generne fra trafikstøj kun blive højere.
– Jeg frygter at boligerne i Randers langs motorvejen ved næste måling vil placere sig i kategorien stærkt støjbelastende boliger, udtaler Malte Larsen.

Derfor har han nu taget kontakt til borgmester Torben Hansen og transportordfører Rasmus Prehn.
– Vi kan ikke blive ved med at snakke om støjproblemerne – der skal konkret handling til og penge på bordet, siger Malte Larsen og fortsætter, – Vi skal sikre vore borgere i Vorup, Hornbæk og Helsted en hverdag uden støj plage, og derfor skal Statens støjpulje have flere penge til støjsikring langs eksisterende motorvejsnet.

Kommentarer